Økologisk Samsø skaber bæredygtige fællesskaber til gavn og glæde for mennesker, dyr og vores jord

Lige midt i Danmark ligger Samsø. En ø med en fantastisk natur, en unik og spændende historie samt masser af god jord og et ideelt klima til landbrugsproduktion. Mulighederne for økologi på Samsø er enorme, men langt fra optimalt udnyttede. Økologisk Samsø køber jord og gårde op, omlægger ikke-økologisk jord til økologisk og forpagter ud til unge økologiske landmænd.

Aktionærerne ejer i fællesskab godt 60Ha fordelt på fire ejendomme på Samsø: Alstrup 2/Yduns Have i Alstrup, Vestermarksvej 45 i Kolby Kås samt "Vinmarken" ved Haardmark Mark. Den 1. september 2022 overtog vi yderligere 17 ha jord ved Kolby på Trolleborgvej 15, som nu er omlagt til økologisk drift.

Modellen med fælleseje giver unge jordbrugere mulighed for at skabe sig en levevej som selvstændige ved at drive landbrug, der bidrager til at skabe biodiversitet og lokal madproduktion.

Vi er en aktiv organisation der bidrager til samt inviterer lokalsamfundet til at være med i fællesskabet omkring lokal produktion af fødevarer samt forvaltning af vores fælles kulturlandskabs- og drikkevandsressourcer. Du kan læse mere om os og mulighederne for at blive medejer af økologiske gårde på Samsø, her.

Vi arbejder for at

Øge det økologiske areal og lokalt producerede økologisk fødevarer på Samsø

Hjælpe unge økologer i gang og øge bosætningen på Samsø

Lette generationsskiftet i landbruget og sikre liv på landet

Invester i fremtiden

Vi skaber bæredygtige fællesskaber til gavn og glæde for mennesker, dyr og vores jord

Når du køber aktier i Økologisk Samsø, opkøber vi jord, der bliver omlagt til økologi. Jorden forpagter vi ud til unge landmænd, der starter en ny økologisk fødevareproduktion på Samsø. De samarbejder med naturen og dyrker jorden i respekt for alt levende, for klimaet og for de generationer som skal leve af jorden efter os.

  • Din investering betyder at det økologiske landsbrugsareal på Samsø øges og at en større del af naturen skånes for sprøjtemidler og kunstgødning
  • Din investering giver et større udvalg af lokale økologiske fødevarer på Samsø
  • Din investering giver bolig og livsgrundlag til unge landmænd, som ellers ikke ville have råd til at etablere sig på en gård

Læs mere her: Invester i fremtiden

En særlig tak til alle de frivillige, der investerer deres kræfter i at lave nogle gode arrangementer

Vil du være med i det dynamiske og hyggelige fællesskab af frivillige omkring bondemarkederne (og evt. andre arrangementer) så skriv til os på info@oekologisksamsoe.dk

 

Hvis du kunne tænke dig at sælge dine økologiske, lokalt og bæredygtigt producerede varer på bondemarkederne, så kontakt Ingrid på ingrid@oekologisksamsoe.dk