Klima

Øget brug af økologiske/ lokale grøntsager i Samsø Køkken

Økologi skal være lokal økologi – ikke ’Netto’-økologi. Industriel økologi er ikke meget bedre end almindeligt landbrug. Det er stadig nogle enorme dyrkede marker, som bærer præg af monokultur. SF støtter jordbrugsfondens arbejde med opkøb af jord, så unge landmænd kan starte økologiske brug op uden at skulle lave meget store investeringer. SF Samsø har købt en andel i Samsø Økojord på 10.000 kr. og har arbejdet aktivt for, at Samsø Køkken fremover skal anvende flere lokale, giftfri økologiske råvarer i madproduktionen.

Vi ønsker også, at maden i det kommunale køkken gradvist skal omlægges til at være mere plantebaseret. Der skal anvendes flere lokalt producerede grøntsager.

Øget brug af økologiske/ lokale grøntsager i Samsø Køkken Read More »

Besser Made som vådområde

SF vil arbejde aktivt for, at Samsøs klimahandlingsplan ikke ligger passivt i skrivebordsskuffen, men i stedet danner baggrund for, at konkrete tiltag bliver gennemført:

Jordfordelingsaftaler skal etableres sammen med landmændene for at fremme den grønne omstilling, som f.eks. Besser Made.

Besser Made vil kunne blive et helt fantastisk vådområde på Samsø. Tænk hvis vi kunne få storke og mange flere viber til at slå sig ned.

Besser Made som vådområde Read More »

Mere skov og udtagning af lavbundsjorde

SF vil arbejde aktivt for, at Samsøs klimahandlingsplan ikke ligger passivt i skrivebordsskuffen, men i stedet danner baggrund for, at konkrete tiltag bliver gennemført:

SF vil arbejde for, at 10 % af landbrugsjorden bliver konverteret til skov, vådområder eller områder med vilde vækster. Lavbundsjorde skal udtages, så kvælstofudledningen bliver reduceret, og biodiversiteten samtidig forbedres. Jordfordelingsaftaler skal etableres sammen med landmændene for at fremme den grønne omstilling, som f.eks. Besser Made.

Mere skov og udtagning af lavbundsjorde Read More »

Landbrugets udledninger skal reduceres

SF vil arbejde aktivt for, at Samsøs klimahandlingsplan ikke ligger passivt i skrivebordsskuffen, men i stedet danner baggrund for, at konkrete tiltag bliver gennemført:

Landbrugets udledninger af klimaskadelige stoffer skal reduceres kraftigt. SF vil arbejde for, at 10 % af landbrugsjorden bliver konverteret til skov, vådområder eller områder med vilde vækster. Lavbundsjorde skal udtages, så kvælstofudledningen bliver reduceret, og biodiversiteten samtidig forbedres. Jordfordelingsaftaler skal etableres sammen med landmændene for at fremme den grønne omstilling, som f.eks. Besser Made.

 

Landbrugets udledninger skal reduceres Read More »

Bæredygtige drivmidler til færger og busser

SF ønsker at de klimaskadelige brændstoffer til de kommunale færger og busser udfases i takt med at det bliver muligt at benytte alternative klimavenlige drivmidler.

SF ser derfor gerne at busserne på Samsø overgår til el-drift så snart som muligt.

Så snart det bliver muligt bør færgerne også overgå til el-drift. Der er spændende forsøg i gang med el-drift flere steder i Danmark, også i de mere urolige farvande.

Bæredygtige drivmidler til færger og busser Read More »

Flere elbiler og ladestandere

SF ønsker øget fokus på, at der kommer flere elbiler på vejene. Temadage med info om elbiler, prøveture og økonomiske beregninger kan medvirke til at få flere til at købe elbil.

Der skal opsættes ladestandere rundt på øen, så ladning bliver mulig for gæster og turister. En andelsbaseret model finder SF attraktiv. Samsø Kommune skal gradvist udskifte vejvæsenets vognpark til mere bæredygtige køretøjer. SF arbejder for, at busser og færger skal elektrificeres snarest muligt. Busser og færger skal anvende grønne drivmidler i det omfang, det er muligt.

Fleksible kørselsordninger og en god kollektiv trafik til alle borgere på øen er en hjertesag for SF. Borgere uden bil skal kunne komme rundt på øen til arrangementer, indkøb og andre formål. Det er afgørende for livskvaliteten. SF arbejder for at sikre, at den offentlige transport er billig og tilgængelig for alle.

Flere elbiler og ladestandere Read More »

Mere vild natur og biodiversitet

SF vil arbejde for, at få igangsat et projekt i stil med det, der er gennemført i Hjørring kommune. Formålet er at få flere levesteder til de vigtige vilde insekter, som sørger for bestøvningen af vores afgrøder. Og samtidig ønsker vi at skabe bedre levemuligheder for flora og fauna generelt, fx i form af vilde blomster, fugle, pindsvin og bier. SF ønsker borgerne inddraget aktivt i et tæt samarbejde med kommunens naturafdeling og biologer.

Vi skal have gjort op med det hidtidige ideal om, at en nyslået kommunal græsplæne er smuk. Det er en grøn ørken, hvor der ikke er meget insektliv eller biodiversitet. Der bør etableres buskadser og andre tætte beplantninger, hvor der vil være mulighed for at småfugle og insekter kan boltre sig.

Mere vild natur og biodiversitet Read More »

Flere økologiske brug

Økologi skal være lokal økologi – ikke ’Netto’-økologi. Industriel økologi er ikke meget bedre end almindeligt landbrug. Det er stadig nogle enorme dyrkede marker, som bærer præg af monokultur. SF støtter jordbrugsfondens arbejde med opkøb af jord, så unge landmænd kan starte økologiske brug op uden at skulle lave meget store investeringer. SF Samsø har købt en andel i Samsø Økojord på 10.000 kr. og har arbejdet aktivt for, at Samsø Køkken fremover skal anvende flere lokale, giftfri økologiske råvarer i madproduktionen. Vi ønsker også, at maden i det kommunale køkken gradvist skal omlægges til at være mere plantebaseret. Der skal anvendes flere lokalt producerede grøntsager.

SF vil arbejde for, at samsingerne generelt bliver inspireret til at gå i gang med en omstilling til mere plantebaseret kost samt et mindre kødforbrug. SF vil endvidere arbejde for, at madspild reduceres både i de offentlige og private køkkener. Vi ønsker at igangsætte en proces, hvor både offentlige og private virksomheder inspireres til produktionsformer, som begrænser madspild. Den mad som bliver smidt ud i dag, ønsker vi i stedet formidlet til forbrugere med få midler eller sociale fællesskaber, hvor ressourcerne kan udnyttes positivt.

Flere økologiske brug Read More »

Scroll to Top