Klima

Etablering af ungeklimaråd

Implementeringen af et lokalt Ungeklimaråd på Samsø er et stærkt værktøj til at give indflydelse til dem, der i sidste ende skal håndtere konsekvenserne af klimakrisen; de unge.

Et lokalt Ungeklimaråd skal være et rådgivende organ for kommunalbestyrelsen og være talerør for den unge generation.

Et lokalt Ungeklimaråd skal være involveret i aktuelle miljø- og klimasager og rådgive omkring udviklingen af kommunens ud- og afviklingsprojekter. Ungeklimarådet kan desuden – i samarbejde med kommunens fritidsklub og skolerne – være med til at arrangere lokale events, der omhandler klima- og miljøspørgsmålet på forskellige måder. Nedsættelsen af et Ungeklimaråd kan dermed fordre demokratisk dannelse hos de unge. Derudover kan et lokalt Ungeklimaråd være med til at skabe engagement og interesse i kommunalpolitik blandt andre unge end medlemmerne, fordi de unge forhåbentlig vil føle, at de bliver hørt.

Etablering af ungeklimaråd Read More »

Stop motorvej over Samsø

SF lægger mange kræfter i at modarbejde etableringen af en motorvej hen over Samsø som et led i etableringen af en Kattegatforbindelse fra Aarhus til København. Samsøs særlige ø-kultur, den unikke natur og det helt særlige sammenhold vil for altid forsvinde, hvis der kommer en firesporet motorvej hen over øen. Identiteten som ø vil forsvinde, og de lokale fællesskaber vil blive erstattet af hurtige ture til fastlandet. Støjgenerne ved en motorvej vil smadre øens stilhed og ødelægge den fred og ro, som mange netop søger på Samsø. Den mørke nattehimmel med Dark Sky områder vil lide fatalt under den lysforurening, som en motorvej vil medføre.

Stop motorvej over Samsø Read More »

Intern CO2-pris

SF vil arbejde for at Samsø Kommune indfører en intern CO2-pris som anbefalet af Klimarådet og Klimabevægelsen. Der skal startes med en pris 850 kr pr ton CO2 i 2022, stigende til 1500 kr i 2030.

Det vil være langt lettere at foretage en omstilling af kommunale indkøb, når klimabelastningen kan aflæses direkte i prisen. Den interne CO2-pris skal lægges på både indkøb og investeringer.

Først og fremmest er det meningen, at denne fiktive pris skal gælde fremtidige indkøb og investeringer.

En intern, fiktiv CO2-pris står øverst på Klimarådets liste over kommunale virkemidler til reduktion af CO2, og det er også den billigste, da den jo er en fiktiv pris. Man skal altså ikke direkte betale dette beløb. Som det er nu, bliver det oftest indkøbsprisen alene, der afgør hvilke produkter og ydelser kommunen køber.

Når en intern CO2-pris, der afspejler klimaaftrykket på investeringer og indkøb, lægges oven i prisen, kan vi via indkøbspolitikken styre i mere klimavenlig retning.

For eksempel vil opførelse af en ny daginstitution i træ blive regnet som billigere end en tilsvarende i beton og stål, fordi CO2-prisen skal lægges oven i. CO2-udledningen ved fremstilling af både beton og stål er meget voldsom, og derfor er det alt i alt billigere at bruge træ. Også selvom træet i sig selv er dyrere at benytte end stål og beton. Men når man tager CO2-udledningen med i regnskabet falder det altså ud til fordel for at benytte træ som byggemateriale.

Godt nok er det kommunalforvaltningen der står for den daglige drift og har til opgave at købe ansvarligt ind ved at tage hensyn til forskellige forhold, herunder særligt prisen. Men det er Kommunalbestyrelsen, som er den politiske ledelse, og som bør vedtage, at forvaltningen altid skal medtage en intern CO2-pris i det samlede beløb ved indkøb og projekter. Dog bør man også operere med en bagatelgrænse på fx 50.000 kr. Bagatelgrænsen bør indføres for at undgå at forvaltningen belastes i alt for stor grad ved småindkøb.

Det vil sige, at kommunen i fremtiden vil skulle tage stilling til en samlet pris, der består af både indkøbspris og CO2-pris.

Den interne CO2-pris kan i øvrigt også gøre overgangen til en national klimaafgift lettere, fordi langtidsinvesteringer med en høj klimabelastning vil blive langt dyrere, når der indføres en national klimaafgift, som følge af den grønne skattereform fra december 2020.

Derfor vil vi i SF Samsø arbejde for at Samsø Kommune kommer med på listen over kommuner, der benytter en intern CO2-pris.

Intern CO2-pris Read More »

Overordnet plan for vedvarende energianlæg

SF ønsker, at planen for vedvarende energianlæg udarbejdes snarest muligt, så kommunen har det nødvendige overblik over, hvor der kan placeres solcelleanlæg, biogasanlæg, etableres vindmøller eller andre lignende anlæg.

Ud fra den cirkulære tankegang bør lokal elproduktion så vidt muligt anvendes lokalt på Samsø. Elselskabernes kapacitet er ikke stor nok til at aftage energien, og søkablet til Samsø sætter begrænsninger for udvidelser.

SF ønsker at støtte op om etablering af såkaldte borgerenergifællesskaber, hvis formål er at samle borgere, lokale virksomheder og kommuner i et fællesskab, hvor der tages lokale initiativer i forhold til den grønne omstilling, fx produktion og deling af grøn energi eller etablering af ladeinfrastruktur til elbiler. Borgerne og kommunen kan gå sammen om grønne initiativer og projekter, som gavner fællesskabet og ikke primært drives med økonomisk gevinst for øje. Dette vil SF gerne støtte helhjertet op om.

Overordnet plan for vedvarende energianlæg Read More »

40 km/t i landsbyerne og tung trafik reduceres

SF Samsø vil arbejde for at få reduceret den tunge trafik gennem øens landsbyer, der bl.a. er karakteriserede ved smalle gader, hvor den tunge (og brede) trafik er til stor gene for beboerne. I flere af landsbyerne er der allerede etableret mulighed for at lede den tunge trafik ad en bestemt rute, men disse muligheder benyttes ikke altid. Vi vil derfor arbejde for at gøre oversigtsforholdene bedre og sikre, at den mindst generende rute benyttes. SF vil arbejde for, at hastigheden nedsættes til 40 km/timen i landsbyerne af hensyn til at reducere støjgenerne og forbedre trafiksikkerheden.

40 km/t i landsbyerne og tung trafik reduceres Read More »

Klimavenlig fjernvarme

Fjernvarmeanlæggene skal så hurtigt som overhovedet muligt overgå fra afbrænding af halm/flis til varmepumper.

Enhver form for afbrænding udleder CO2, så det er meget vigtigt at vi får udfaset halmafbrændingen i fjernvarmeværkerne. I stedet skal der benyttes anden form for mere klimavenlig opvarmning, som for eksempel varmepumper.

Klimavenlig fjernvarme Read More »

Ny højskole med temaer som klima, miljø og energi

Det bæredygtige landsbyfællesskab kunne danne ramme om etableringen af en ny højskole på Samsø. En højskole vil give arbejde til det faste personale.

SF foreslår at den nye højskole har klima, miljø og energi som tema og indhold.

Indholdet for de første kursister skal være en undersøgelse af, hvordan højskolebygningen skal indrettes og konstrueres med de mest klimavenlige materialer.

Ny højskole med temaer som klima, miljø og energi Read More »

Udfasning af oliefyr

SF vil arbejde aktivt for, at Samsøs klimahandlingsplan ikke ligger passivt i skrivebordsskuffen, men i stedet danner baggrund for, at konkrete tiltag bliver gennemført:

De resterende oliefyr på Samsø skal udfases så hurtigt som muligt evt. med støtteordninger til borgere med stram økonomi.

Udfasning af oliefyr Read More »

Reduktion af madspild i offentlige og private køkkener

SF vil arbejde for, at madspild reduceres både i de offentlige og private køkkener. Vi ønsker at igangsætte en proces, hvor både offentlige og private virksomheder inspireres til produktionsformer, som begrænser madspild.

Den mad som bliver smidt ud i dag, ønsker vi i stedet formidlet til forbrugere med få midler eller sociale fællesskaber, hvor ressourcerne kan udnyttes positivt.

Reduktion af madspild i offentlige og private køkkener Read More »

Omstilling til mere plantebaseret kost

SF vil arbejde for, at samsingerne generelt bliver inspireret til at gå i gang med en omstilling til mere plantebaseret kost samt et mindre kødforbrug.

Det betyder ikke, at vi alle skal holde op med at spise kød, men til gengæld at vi begynder at betragte kød og fisk som tilbehør. At vi begynder at spise som vores forfædre.

I øvrigt er der efterhånden mange spændende tilberedninger af grønsager.

Omstilling til mere plantebaseret kost Read More »

Scroll to Top