Etablering af ungeklimaråd
Implementeringen af et lokalt Ungeklimaråd på Samsø er et stærkt værktøj til at give indflydelse til dem, der i sidste ende skal håndtere konsekvenserne af klimakrisen; de unge.
Et lokalt Ungeklimaråd skal være et rådgivende organ for kommunalbestyrelsen og være talerør for den unge generation.
Et lokalt Ungeklimaråd skal være involveret i aktuelle miljø- og klimasager og rådgive omkring udviklingen af kommunens ud- og afviklingsprojekter. Ungeklimarådet kan desuden – i samarbejde med kommunens fritidsklub og skolerne – være med til at arrangere lokale events, der omhandler klima- og miljøspørgsmålet på forskellige måder. Nedsættelsen af et Ungeklimaråd kan dermed fordre demokratisk dannelse hos de unge. Derudover kan et lokalt Ungeklimaråd være med til at skabe engagement og interesse i kommunalpolitik blandt andre unge end medlemmerne, fordi de unge forhåbentlig vil føle, at de bliver hørt.
Etablering af ungeklimaråd Read More »
